To-spors-modellen

I dag taler man om en to-sporsmodel (Stoebe & Shut), som sørgende går ind og ud af. De to spor hedder hhv sorgens rum og livets rum. Når man er i stand til at vandre mellem de to rum, er man godt i gang med at bearbejde sorgen og vil derfor være inde i en sund sorgprocess. Børn går som regel helt automatisk ind og ud af sorgen. 

Sorgens rum: Indeholder alt hvad der har med den afdøde at gøre.

Livets rum: Indeholder alt hvad der har med livet at gøre.

I starten af en sorg, vil man som oftest være en stor del af tiden i sorgens rum, men det kan dog godt variere fra person til person. Det absolut vigtigste er, at man kan vandre fra det ene rum til det andet!

Hvis man "hænger fast" i sorgens rum, kan det ofte føre til fx depression. Hvis man "hænger fast i livets rum, vil der være mange ting, man vil forsøge at undgå. Det er ikke hensigtsmæssigt og kan derfor også resultere i fx depression. 

Som tiden går, vil man i en sund sorgprocess være i stand til at være i livets rum i længere og længere tid. Man vil stadigvæk altid have den afdøde med sig og selvom man er i livets rum, kan man sagtens tænke på den afdøde. Men når man så går ind i sorgens rum, vil det være for dybere at bearbejde den sorg, man har og for at mindes den afdøde. Man vil derfor stadig have brug for at være i sorgens rum og kan gøre det enten planlagt (ved at besøge gravsted eller lign) eller det kan ske helt uforudset (hvis man støder på noget eller nogen, der minder om afdøde). 

Sorgens faser

Tidligere talte man om forskelle faser (Johan Culberg), hvor det dog senere har vist sig, at man ikke gennemlever faserne i en kronologisk rækkefølge. Selvom faserne ikke helt gælder i dag, er der stadigvæk mange elementer deraf, man som sørgende gennemlever. For overskuelighedens skyld skriver vi derfor lige kort, hvad faserne går ud på.   

Den akutte krise/chockfasen: Det første chock - en uvirkelighedsfornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Herefter følger rastløshed, fysisk smerte, tårer, og følelse af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelse over det, der sker og som vil ske.

Reaktionsfasen: Her kommer alle reaktionenerne samt andre fysiske tilstande. Hukommelsesproblemer, koncentrationsvanskeligheder, en følelsesmæssig reaktion (angst, sorg, vrede, skyld mm), somatiske symptomer (ondt i maven, ondt i hovedet, fysisk ondt), social forandring (isolerer sig, brug for kontakt, svært ved at være alene eller vil helst være alene mm) samt adfærdsmæssige forandringer (misbrug, selvdestruktive tanker mm).

Bearbejdsningsfasen: Her ryger man ind og ud af sorgen og der er stadigvæk mange elementer fra reaktionsfasen.

Nyorienteringsfasen: Her finder sorgen et leje og man begynder at se fremad igen.