Hjem    Familien   Dagbog   Galleri   Handicap   Sorg   Links   Kontakt  

Fakta om sorg   At miste et barn   Børns sorg   Sorgprocesser   Sorgens Jantelov  

 

Børns sorg

Hvordan sørger børn? Det kommer naturligvis meget an på, hvilket alderstrin børnene er på.

 

Vores erfaring er, at små børn (3-4 årige) spørger meget. De spørger om, hvordan personen døde, om de har ondt, om de er i himlen nu, om de har nogle at lege med, om de får noget at spise og meget mere. Eet af de spørgsmål, der måske kan være sværest at svare på er, hvordan de døde.   

 

Victoria spørger tit om, hvordan Isabella døde og if eksperterne vil hun fortsætte med det i takt med at hendes begebsverden udvider sig. Hvad siger vi så, når Victoria spørger, hvordan Isabella døde?

 

Vi siger "Kan du huske historien om Kemo-Kasper, der hjalp den lille pige med at spise alle de sure kræftceller? Der skete det, at Isabella fik sure kræftceller i hendes mave og blod. Men der var så mange sure kræftceller, så Kemo-kasper slet ikke kunne nå at spise dem alle sammen. Og så fik Isabella rigtigt ondt i alle hendes glade blodceller og til sidst havde hun så ondt, så hun døde.

 

Men nu er hun oppe i himlen hos alle englene, der passer på hende og nu har hun ikke ondt mere. Nu er hun glad igen, selvom hun savner at være hos os sådan rigtigt. Nu er hun her på sin måde, så vi kan mærke hende og snakke med hende. Og nogle gange kan vi måske også se hende. Men uanset hvad så er hun altid i vores hjerter."