Handicap

Følgende digt siger rigtigt meget om det at få og have et barn med specielle behov. Vi kan kun nikke bekræftende til digtet, som vi derfor gerne vil dele med jer.

Intet er mere rigtigt end at vores skuldre er blevet bredere og stærkere af at have Isabella som vores datter. Vores andre børn er blevet rigere i sindet og hjertet ved at have Isabella som søster. Vores familie er blevet tættere knyttet pga Isabella. Men allermest har Isabella været en kilde til indsigt og tro, hun har forandret vores liv og vi er i dag bedre mennesker pga Isabella. 

Ja Isabella krævede megen pleje og omsorg. Hun var svagere end andre børn pga hendes forskellige handicaps og vores tålmodighed har været sat på prøve mangen en gang. Men det har så absolut været det hele værd!

Selv hvis vi fik muligheden for at leve 5 år med Isabella igen på samme vilkår og med samme udgang, ville vi gøre det hele om igen uden tøven! Dog ville vi meget gerne have undværet leukæmien og dens fatale følger for Isabella.    

At bære!

Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,

om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at engang den kære Gud,

sagde til englene, vil I gå bud?

Der et barn som skal fødes på jord,

vil I prøve at finde en far og mor,

som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl,

det er netop en opgave helt speciel.

Barnet er svagt, det har handicap med,

så det kræver megen tålmodighed.

I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,

og jeg ønsker, at barnet skal få det godt.

Så de to, der bliver dets far og mor,

må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se,

at der kan være en mening med det.

At barnet ikke kan tumle og lege,

og at det kræver så megen pleje.

Men de vil nok efterhånden lære,

at det giver kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt,

og medgang alene er ikke sundt,

men modtager de barnet, som gave, de to

så bliver det en kilde til indsigt og tro,

og så kan det sikkert med tiden læres,

at livet er både at bære og bæres.

(Ukendt engelsk forfatter)