| |
Hjem Familien Dagbog Galleri Handicap Sorg Links Kontakt | |
Carsten Majbritt Martin Isabella Victoria Majbritt Majbritt Dahl Bendixen, født 23. september 1970, er uddannet Cand. Mag. I Sprog og Internationale Forhold. Derudover er hun uddanet Heilpraktiker, tysk naturlæge. Siden april 2002 har hun drevet virksomheden Klinik Vitalis fra hjemmeadressen. Majbritt elsker at være sammen med sin familie, sine børn og sine venner. Siden hun var 3 år gammel har hun danset – en tradition hendes to døtre har fulgt trop med. Isabella og Victoria startede nemlig med at gå til dans som hhv 3 og 2 årige. Hendes bonus-søn Martin gik faktisk også til dans, da han var lille og nåede da at få 5 års nål. Livsnyder, livselsker og livsglad karakteriser Majbritt godt, selvom det har tæret meget på hendes livsenergi at miste hendes ældste datter Isabella. Normalt er hun optimisten, der ser glasset halvfyldt og en kvinde med et ægte korkprop-gen (hun kommer altid op til overfladen igen uanset hvilke udfordringer hun mødes med). Hun elsker at rejse og at opleve alt muligt nyt, men også bare at være nærværende sammen med dem hun holder af. |
|